HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade. Psa 126.3
Daily reading in version VTD - Danish


Psa 85
Psa 86
Psa 87
Psa 88
Rom 3

Psa 85


2
Du var nådig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne,
3
tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela.
4
Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.
5
Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!
6
Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?
7
Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!
8
Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!
9
Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;
10
ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;
11
Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden;
12
af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned.
13
Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrøde giver vort Land;
14
Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed.

top

Psa 86


1
Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
2
Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!
3
Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.
4
Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
5
thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.
6
Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!
7
På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.
8
Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
9
Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
10
Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
11
Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
12
Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
13
thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.
14
Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
15
Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.
16
Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
17
Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!

top

Psa 87


1
Sin Stad, grundfæstet på hellige Bjerge, har Herren kær,
2
Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.
3
Der siges herlige Ting om dig, du Guds Stad. - Sela.
4
Jeg nævner Rahab og Babel blandt dem, der kender HERREN, Filisterland, Tyrus og Kusj, en fødtes her, en anden der.
5
Men Zion kalder man Moder, der fødtes enhver, den Højeste holder det selv ved Magt.
6
HERREN tæller efter i Folkeslagenes Liste, en fødtes her, en anden der. - Sela.
7
Syngende og dansende siger de: "Alle mine Kilder er i dig!"

top

Psa 88


2
HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
3
lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
4
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,
5
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
6
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
7
Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
8
tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.
9
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
10
mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
11
Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.
12
Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
13
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
14
Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
15
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
16
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
17
din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
18
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
19
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.

top

Rom 3


1
Hvad er da Jødens Fortrin? eller hvad gavner Omskærelsen?
2
Meget alle Måder; først nemlig dette, at Guds Ord ere blevne dem betroede.
3
Thi hvad? om nogle vare utro, skal da deres Utroskab gøre Guds Trofasthed til intet?
4
Det være langt fra! Gud må være sanddru, om end hvert Menneske er en Løgner, som der er skrevet: "For at du må kendes retfærdig i dine Ord og vinde, når du går i Rette."
5
Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad skulle vi da sige? er Gud da uretfærdig, han, som lader sin Vrede komme? (Jeg taler efter menneskelig Vis).
6
Det være langt fra! Thi hvorledes skal Gud ellers kunne dømme Verden?
7
Men dersom Guds Sanddruhed ved min Løgn er bleven ham end mere til Forherligelse, hvorfor dømmes da jeg endnu som en Synder?
8
Og hvorfor skulde vi da ikke, som man bagvasker os for, og som nogle sige, at vi lære, gøre det onde, for at det gode kan komme deraf? Sådannes Dom er velforskyldt.
9
Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenfor anklaget både Jøder og Grækere for alle at være under Synd,
10
som der er skrevet: "Der er ingen retfærdig, end ikke een;
11
der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud;
12
alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen, som øver Godhed, der er end ikke een."
13
"En åbnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;" "der er Slangegift under deres Læber;"
14
"deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;"
15
"rappe ere deres Fødder til at udøse Blod;
16
der er Ødelæggelse og Elendighed på deres Veje,
17
og Freds Vej have de ikke kendt."
18
"Der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne."
19
Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafskyldig for Gud,
20
efterdi intet Kød vil blive retfærdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd.
21
Men nu er uden Lov Guds Retfærdighed åbenbaret, om hvilken der vidnes af Loven og Profeterne.
22
nemlig Guds Retfærdighed ved Tro på Jesus Kristus, for alle og over alle dem, som tro; thi der er ikke Forskel.
23
Alle have jo syndet, og dem fattes Æren fra Gud,
24
og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Nåde ved den Forløsning, som er i Kristus Jesus,
25
hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ved Troen på hans Blod for at vise sin Retfærdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havde båret over med de forhen begåede Synder,
26
for at vise sin Retfærdighed i den nærværende Tid, for at han kunde være retfærdig og retfærdiggøre den, som er af Tro på Jesus.
27
Hvor er så vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov? Gerningernes? Nej, men ved Troens Lov.
28
Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retfærdiggjort ved Tro, uden Lovens Gerninger.
29
Eller er Gud alene Jøders Gud? mon ikke også Hedningers? Jo, også Hedningers;
30
så sandt som Gud er een og vil retfærdiggøre omskårne af Tro og uomskårne ved Troen.
31
Gøre vi da Loven til intet ved Troen? Det være langt fra! Nej, vi hævde Loven.

top
Join our community
Facebook
Twitter