Nah 1Nah
2Nah 3Joh 3.22-36Nah 1
1
Et udsagn om Nineve. En bog om Elkosjiten Nahums Syn.
2
En nidkær Gud, en Hævner er HERREN, en Hævner er HERREN og fuld
af Vrede, en Hævner er HERREN mod Uvenner, han gemmer på Vrede mod Fjender.
3
HERREN er langmodig, hans Kraft er stor, HERREN lader intet
ustraffet. I Uvejr og Storm er hans Vej, Skyer er hans Fødders Støv.
4
Han truer og udtørrer Havet, gør alle Strømme tørre; Basan og
Karmel vansmægter, Libanons Skud visner hen.
5
Bjergene skælver for ham, Højene står og svajer; Jorden krummer
sig for ham, Jorderig og alle, som bor der.
6
Hvem kan stå for hans Vrede, hvo holder Stand mod hans
Harmglød? Hans Harme strømmer som Ild, og Fjeldene styrter for ham.
7
HERREN er god, et Værn på Trængselens Dag; han kender dem, som
lider på ham,
8
og fører dem gennem Skybrud. Sine Avindsmænd gør han til intet,
støder Fjenderne ud i Mørke.
9
Hvad pønser I på mod HERREN? Han tilintetgør i Bund og Grund;
ej kommer der to Gange Nød.
10
Er de end som sammenflettet Tjørn og gennemdrukne af Vin, skal
de dog fortæres som fuldført Strå.
11
Fra dig er der en draget ud med ondt i Sinde mod Herren, med
Niddingeråd.
12
Så siger HERREN: Er de end fuldtallige og aldrig så mange, skal
de dog omhugges og forsvinde. Har jeg end ydmyget dig, gør jeg det ikke mere.
13
Nu sønderbryder jeg det Åg, han lagde på dig, og sprænger dine
Bånd.
14
Om dig lyder HERRENs Bud: Dit Navn skal ikke ihukommes mere. Af
din Guds Hus udrydder jeg det skårne og støbte Billede, og jeg skænder din Grav.
topoNah
2
1
Se, Glædsesbudet, som kundgør Fred, skrider frem over bjergene
Fejr dine Fester, Juda, indfri dine Løfter! Thi aldrig skal Niddingen mer drage gennem dig;
han er udryddet helt og holdent.
2
Hærgeren drager imod dig, hold Vagt med Omhu, hold Udkig,
omgjord din Lænd, saml al din Kraft!
3
Thi HERREN genrejser Jakobs og Israels Højhed; dem har jo
Hærværksmænd hærget og ødt deres Ranker.
4
Hans Heltes Skjolde er røde, hans Stridsmænd skarlagenklædt,
hans Vogne funkler af Stål, den Dag han ruster og Spydene svinges.
5
Igennem Gaderne raser Vognene frem, hen over Torvene farer de i
susende Fart; de ser ud som Fakler, farer frem og tilbage som Lyn.
6
Hans Helte kaldes frem, de snubler i Farten, de styrter frem
imod Muren. Skjoldtaget er rejst.
7
Flodportene bliver åbnet, Kongsgården vakler.
8
Herskerinden føres bort i Landflygtigbed med sine Terner; de
sukker som kurrende Duer, slår sig for Brystet.
9
Nineve er som en Dam, hvis Vand flyder bort. "Stands dog,
stands dog!" råbes der, men ingen vender om.
10
Ran Sølv, ran Guld! Der er Liggendefæ uden Ende, alskens
kostbare Ting i store Måder.
11
Tomt og tømt og udtømt, ængstede Hjerter, rystende Knæ og
Skælven i alle Lænder! Og alle Ansigter blegner.
12
Hvor er nu Løvernes Bo, Ungløvernes Hule, hvor Løven frak sig
tilbage, hvor Ungløven ej kunde skræmmes?
13
Den røved til Ungernes Tarv og myrded til Løvinderne, fyldte
sine Hier med Bytte. sit Bo med Rov.
14
Se, jeg kommer over dig, lyder det fra Hærskarers HERRE, dit
Lejrsted lader jeg gå op i Røg. Dine Ungløver skal Sværdet fortære; jeg rydder din Røverfærd
bort fra Jorden. Dine Sendebuds Røst skal aldrig høres mer.
topoNah
3
1
Ve Byen, der drypper af Blod, hvor der kun tales Løgn, så fuld
af Ran, med Rov uden Ende!
2
Hør Smæld og raslende Vogne, jagende Heste,
3
Stridsvognenes vilde Dans og stejlende Heste! Sværdblink og
lynende Spyd, faldne i Mængde, Masser af døde, endeløse Dynger af Lig, man snubler over Lig!
4
For Skøgens vidt drevne Utugt, den fagre, udlært i Trolddom,
som besnærede Folk ved Utugt, Stammer ved Trolddom,
5
kommer jeg over dig, lyder det fra Hærskarers HERRE; dit Slæb
slår jeg op i Ansigtet på dig, lader Folkeslag se din Blusel, Riger din Skam,
6
dænger dig til med Skarn og vanærer dig, ja sætter dig i
Gabestok.
7
Enhver, som får dig at se, skal fly fra dig og sige: "Nineve er
ødelagt, hvem vil ynke det, hvor skal jeg hente en til at give det Trøst?"
8
Mon du er bedre end No-Amon, der lå ved Strømme, omgivet af
Vand som Bolværk, med Vand til Mur?
9
Dets Styrke var Ætiopere og Ægyptere uden Tal; Put og Libyer
kom det til Hjælp.
10
Dog førtes det bort, i Fangenskab måtte det vandre, på alle
Gadebjørner knustes også dets spæde; og om dets ædle kastedes Lod, alle dets Stormænd lagdes
i Lænker.
11
Også du skal drikke og synke i Afmagt, også du skal søge i Ly
for Fjenden.
12
Alle dine Fæstninger er Figener og tidligmoden Frugt; når de
rystes, falder de den spisende i Munden.
13
Se, Folket i dig er som Kvinder, vidåbne for Fjenden er Portene
ind til dit Land, Ild fortæred dine Slåer.
14
Øs Vand til Brug, når du omringes, styrk dine Fæstninger, træd
Dynd, stamp Ler, tag fat på Teglstensformen.
15
Ild skal fortære dig på Stedet. Sværd udrydde dig, fortære dig
som Springere. Er du end talrig som Springere, talrig som Græshopper,
16
er end dine Købmænd flere end Himlens Stjerner - Græshoppen
kaster sin Vingeskal og flyver!
17
Dine Fogeder er som Græshopper, dine Tipsarer som
Græshoppesværme; de lejrer sig i Hegn, når Dagen er sval; men når Solen står op, er de
borte, man ved ej hvor.
18
Hvor sov dine Hyrder fast, du Assurs Konge! Dine Helte blunded;
dit Folk er spredt på Bjergene, ingen samler dem.
19
Ulægeligt er dit Brud, dit Sår er til Døden. Alle, som hører om
dig, klapper i Hånd; thi hvem fik ikke din Ondskab stadig at føle?
topo
Joh 3
22-36
22
Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judæas Land, og han
opholdt sig der med dem og døbte.
23
Men også Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var
meget Vand der; og man kom derhen og lod sig døbe.
24
Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fængsel.
25
Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en Jøde
om Renselse.
26
Og de kom til Johannes og sagde til ham: "Rabbi! han, som var
hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han døber, og alle komme til ham."
27
Johannes svarede og sagde: "Et Menneske kan slet intet tage,
uden det er ham givet fra Himmelen.
28
I ere selv mine Vidner på, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus,
men jeg er udsendt foran ham.
29
Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som står
og hører på ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Så er da denne min Glæde bleven
fuldkommen.
30
Han bør vokse, men jeg forringes.
31
Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden,
er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle.
32
Og det, som han har set og hørt, vidner han; og ingen modtager
hans Vidnesbyrd.
33
Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er
sanddru.
34
Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig
ikke Ånden efter Mål.
35
Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Hånd.
36
Den, som tror på Sønnen, har et evigt Liv; men den, som ikke
vil tro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham."
topo
